HVEM STÅR BAG? 

Om os & Kontakt

Hvem er vi, som har skabt sitet?

Man kan kalde os BII-aktivister, ildsjæle og en masse forskellige ting. Det, vi har til fælles er, at vi alle har været rigtig syge af BII, fået opereret vores implantater ud og er kommet godt ud på den anden og sundere side. Vi har brugt utrolig meget tid på at lære og opsamle alt, hvad der er af informationer om BII, og ikke mindst hvordan man heler efter explant og BII. Vi har også det til fælles, at vi brænder for at støtte andre ramte kvinder og ønsker forandre og oplyse om denne industri; plastikkirurgien. Med denne nye platform håber vi, at være med til at øge kendskabet til BII, og at flere kvinder finder god information og støtte.

Bild på Johanna Krig, Breast Implant Illness-Upplysare

JOHANNA

Stifter af breastimplantillness .dk + .se websites.
Digital marketeer & entreprenør. Tidligere ramt BII.

Jeg hedder Johanna, og jeg blev ramt af BII ret hurtigt efter min brystforstørrelse i 2015. Jeg nåede to sæt Motiva-implantater i mine 1 år og 9 måneder med silikoneimplantater i kroppen, og derefter valgte jeg at lave en explant sommer 2017. Blev da lidt sundere og følte en lettelse i mange symptomer, men derefter gik helbredet igen nedad i rasende fart med nye symptomer og forhøjede inflammationsværdier på mine blodprøver. Ingen forstod, hvad der var forkert, og jeg var stamgæst på hospitalet hvor jeg blev tvunget til at gennemgå mange undersøgelser, røntgen, biopsier, prøvetagninger til sidst en meget omfattende kræftudredning. Spoler vi frem til februar 2020, lægger jeg mig tilbage på operationsbordet hos en ny plastikkirurg. Denne gang for at få opereret kapslerne ud, som var efterladt ved explant. Kapslerne tages ud i en total kapselektomi. Nogle uger senere var mine blodprøver normaliseret igen. Kapslerne blev sendt på analyse, som viste, at begge kapsler indeholdt kronisk inflammation. Vejen har været broget, men siden min kapselektomi, føler jeg mig endelig frisk indefra og ud!

Jeg har siden begyndelsen af 2017 brugt en stor del af min fritid på at læse om BII, følge internationale rapporter, holde styr på statistikker og også holde mig opdateret om BIA-ALCL. Det er for at hjælpe kvinder, der tror, at de er ramt af BII, og for at sprede viden og oplysning. Jeg har siden 2017 været i medierne flere gange og skrevet åbent om BII, alt sammen for at øge kendskabet. Man kunne vel mildt påstå, at det er et af mine store “kald” her i livet og noget der altid vil drive mig.

Jeg er også uddannet sygehjælper med flere års erfaring inden for akutsygeplejen. I dag arbejder jeg dog ikke længere som det, men i en helt anden boldgade med digital markedsføring. Ved siden af driver jeg denne platform med Madeleine og Pernille, samt Nordens to største BII-grupper på Facebook.

Bild på Madeleine

MADELEINE

Medstifter af breastimplantillness .dk + .se websites.
Digital marketeer & entreprenør. Tidligere ramt BII.

Jeg hedder Madeleine og blev også hurtigt ramt af BII efter min brystforstørrelse i begyndelsen af 2016. Jeg søgte hjælp både i det konventionelle sundhedsvæsen og i det private for udbrændthed, skjoldbruskkirtelproblemer, hævet og trægt lymfesystem, og til og med dobbeltsyn. Til sidst havde jeg følelsen af, at jeg var næsten døende og orkede nogle dage knap nok at passe mine egne børn. I den periode lærte jeg utroligt meget om holistisk og funktionel medicin og var hele tiden drevet af at forsøge at forstå, hvad der skete med mig, så jeg kunne få mit liv tilbage. Det tog dog helt indtil 2019, før jeg hørte om begrebet Breast Implant Illness. Jeg slugte alt, hvad jeg kunne finde om emnet, og fandt her de sidste brikker for at forstå udfordringerne med mit helbred. Da jeg senere gennemgik explant i efteråret 2019, begyndte jeg endelig at få mit liv tilbage og brænder nu for at hjælpe andre kvinder på deres vej og for at øge kendskabet til BII.

At blive syg af BII har været det sværeste, jeg nogensinde har oplevet, men denne rejse har også ført mig mod en ny og bedre livsstil. Jeg vil på denne side dele ud min viden og erfaring for at støtte andre kvinder, som lige nu er på samme hårde rejse. Man kan mildest talt sige, at jeg har nørdet mig ned i dette emne og er lige nu i gang med at uddanne mig til lymfemassør, detoxspecialist og også til yogaunderviser. Her under “Heling & Detox” samt i den tilhørende Facebook-gruppe deler jeg al min viden om det, der støtter kroppens heling og detox, både mentalt og fysisk, og både før og efter explant.

Bild på Johanna Krig, Breast Implant Illness-Upplysare

Pernille

Dansk admin/ansvarlig for breastimplantillness.dk
Digital marketeer & entreprenør. Tidligere ramt BII. 

Jeg hedder Pernille. Mine symptomer på BII begyndte knap 1 år efter min brystkorrigerende operation i 2013. Ligesom Madeleine endte jeg med at bruge mange år – og penge – på at søge efter årsagen til mine mange kropslige symptomer, både i det konventionelle system men også blandt holistiske sundhedsprofessionelle. Utallige gange fik jeg at vide, at symptomerne intet havde at gøre med mine implantater.
Men da jeg altid har haft et stålhelbred og været ”en af dem uden sygedage”, så jeg ville heller ikke bare acceptere, at mit helbred dykkede. Jeg har gjort utrolig meget for at få det bedre gennem årene – og det var jo nok med til, at jeg aldrig fik det værre af mine implantater, end at jeg kunne opretholde en hverdag, hvor de færreste var klar over hvor skidt jeg havde det.
Jeg tog endda en 2årig ernæringsfaglig uddannelse for at få indsigt i anatomi, cellelære, vitaminer, urter og mineraler. Og det var da også nogle urter som fik mine levertal på plads efter de havde været forhøjede i 2 år i træk. I samme periode var der både hård medicin og biopsi af min lever på tale! Jeg takkede nej…
Det var først da jeg blev bekendt med BII i 2018, at jeg kunne genkende mine egne symptomer i andre kvinders historier. Selvom ingen læger kunne garantere, at mine symptomer skyldtes implantaterne, så fik jeg efterhånden læst så meget op på hvad implantaterne er lavet af, de alt for tvivlsomme tests de underlægges før godkendelse til markedsbrug og de mange kvinders historier, så jeg havde intet ønske om at beholde dem i min krop. De skulle bare væk, lige meget hvad!

Alle de års frustrationer og manglende hjælp i det konventionelle system, fik mig til at starte den danske holistiske sundhedsplatform;  minSundhed.com, hvor alle til enhver tid, kan få gratis sundhedsprofessionel holistisk rådgivning i helbredsproblematikker fra et bredt panel af bl.a holistiske læger og ernæringsspecialister. Så har du helbredsudfordringer, så skriv endelig til eksperterne. Måske de kan hjælpe dig lidt videre.

Mit ønske med breastimplantillness.dk er, at alle kvinder bliver oplyst om de potentielle risici der er ved implantater og finder hjælp og støtte, når deres helbred er røget i kloakken pga. BII. 

Kontakt os!

Vil du i kontakt med os – send os en mail på hej@breastimplantillness.se eller udfyld formularen herunder: