Hvad er

BIA-ALCL

Kort om BIA-ALCL

BIA-ALCL er en kræft i immunsystemet, som skyldes brystimplantater. BIA-ALCL står for Breast Implantat Associated Anaplast Large Cell Lymphoma, som på dansk omtales: Brystimplantat-associeret Anaplastic Large-Cell Lymphoma.
På denne side kan du finde en del statistikker og tal, og du kan også finde links til studier, fakta og kilder. Vi må understrege, at vi ikke er læger og giver derfor ingen medicinske råd. Det vi altid vil opfordre til er, at du søger hjælp hos egen læge, hvis du har symptomer, som du tror, kan henføres til dine brystimplantater. En tidlig diagnose af BIA-ALCL forbedrer overlevelseschancerne! 

FØRSTE TILFÆLDE AF BIA-ALCL BESKRIVES

DET FØRSTE STUDIE OM BIA-ALCL PUBLICERES

rapporterEde AmerikanskE FDA, AT DER VAR MULIGHED FOR, AT BRYSTIMPLANTATER KUNNE FORÅRSAGE BIA-ALCL

"ANERKENDTE” WHO BIA-ALCL SOM ET LYMFOM OG RETNINGSLINJER FOR DIAGNOSTICERING OG BEHANDLING BLEV UDVIKLET

Hvilke symptomer kan ligge til grund for BIA-ALCL?

  • Brysthævelse
  • Smerter i brystet
  • Serom/væskeansamling omkring brystimlantater
  • Rødmen
  • Ændret følelse i brystet
  • Knopper i bryst eller armhule
  • Hævede lymfekirtler
  • Kløe på eller omkring brysterne
  • Asymmetri i brysterne eller ændret udseende
  • Udslæt på huden på eller rundt om brysterne
  • Brystet bliver hårdt
  • Træthed
  • Vægttab
  • Nattesved

 

HVOR ALMINDELIGT Er Bia-alcl? 

“MIN KIRURG SIGER, AT DEt knap nok EKSISTErer, OG jeg DERFOR IKKE SKAL BEKYMRE mig”

Listen over bekræftede tilfælde af BIA-ALCL på verdensplan var i januar 2020 på 885 kvinder. Og 34 af dem er døde. I Sverige havde de haft 6 tilfælde, hvoraf 2 af kvinderne var døde. Det vi ønsker at formidle her på websitet, er en bevidsthed hos den enkelte. En bevidsthed om brystimplantater og deres potentielle bivirkninger. Dels for at man kan træffe et informeret valg vedrørende sin krop. Men også fordi man skal være bevidst om, at risikoen for at blive ramt af BIA-ALCL er reel, og derfor en af de potentielle og alvorlige bivirkninger, som en brystforstørrelse kan give. Vi vil også øge bevidstheden om, at tallene ændres konstant, og at kirurger i andre dele af verden har udtalt, at man i øjeblikket ikke kender de præcise estimater for, hvor mange der risikerer at blive ramt. Men at sandsynligheden for at blive ramt øges, og tallene derfor hele tiden ændrer sig. Vi ønsker, at det enkelte individ skal blive bevidst om, hvilke symptomer BIA-ALCL kan give, fordi de bør opdages så hurtigt som muligt, så man kan opsøge behandling.

HVORFOR RAMMES NOGLE?

Tallene der viser risikoen for at blive ramt af BIA-ALCL, har man ændret lidt i de seneste år, som vi nævnte ovenfor. Kirurger her i Norden vil gerne fortsætte med at sige, at BIA-ALCL er ekstremt sjældent. Men ude i verden ser og erkender man en betydelig stigning. Ingen kan sige, hvordan tallene kommer til at se ud om 10-20 år. På BIA-ALCL-konferencen, som blev afholdt i Rom i oktober 2019, sammenlignedeeksperter statistik og diskuterede sygdommen. HER finder du 12 timers video fra konferencen. Det man ved er, at teksturerede implantater spiller en rolle i hvem der rammes. Hidtil har der ikke været nogle tilfælde, hvor kun glatte implantater har været indblandet i hele forløbet med implantater. Hvis en person med glatte implantater har fået sygdommen, så har det altid vist sig, at personen har haft teksturerede implantater FØR de fik indopereret de glatte.

HVORFOR FORÅRSAGER VISSE TEKSTUREREDE IMPLANTATER BIA-ALCL?

Forskerne er uenige om HVORFOR teksturerede implantater kan forårsage BIA-ALCL, men der findes to teorier:

  • En teori er, at implantatets teksturerede overflade forårsager kronisk inflammation, og i visse kvinder udvikles det til lymfomer.
  • En anden teori er, at implantaternes overflade er mere modtagelig for, at der kan sætte sig bakterier fast, at de på den ru overflade lettere vokser og skaber såkaldte “biofilm”, som er en koloni af bakterier, som skaber inflammation og fører til lymfom.
  • Jo grovere implantaternes teksturering er, desto større er risikoen for at udvikle BIA-ALCL.
  • Genetiske faktorer synes at spille ind. Særligt visse genetiske mutationer.
  • Man har også set, at risikoen øges, jo længere man har haft implantaterne.

Tilbage til statistikkerne

I 2015 sagde man, at risikoen for at blive ramt af BIA-ALCL var:

1:500 000 – 1:3 000 000

Den nuværende vurdering af risikoen for at blive ramt af BIA-ALCL for den, der har teksturerede implantater:

USA
1:3817 – 1:30 000

Australien & New Zealand 
1:1000 – 1:10 000

Holland 
1:6900

Canada
1:24 000

www.plasticsurgery.org for sundhedspersonale ser tallene i øjeblikket således ud

1:2 207 – 1:86 029

Dette afhænger altså af typen af implantat, hvorfor spændet er så utroligt bredt.

HVORNÅR UDVIKLES BIA-ALCL?

  • BIA –ALCL udvikler sig normalt efter mindst 8-10 år.
  • Det er dokumenteret, at enkelte patienter er ramt efter kun 8 måneder.
  • Efter ca. 11 år med implantat stiger risikoen for at blive ramt.

SKAL KAPSLEN BLIVE ELLER UD

  • Der er tilfælde, hvor der kun har været BIA-ALCL i kapslen og ikke i den omkringliggende væske.
  • Der er tilfælde, hvor BIA-ALCL er dannet i en kapsel der er efterladt, EFTER at brystimplantaterne er fjernet og kapslen efterladt.
  • Der findes TRE kendte tilfælde, hvor patienterne har gennemgået en explant med total kapselektomi, og alligevel fået BIA-ALCL.
  • Der er ingen tilfælde, hvor patienter med glatte implantater har udviklet BIA-ALCL. Hvis patienten havde glatte implantater ved sygdommens opdagelse, havde hun tidligere haft teksturerede implantater, som senere var blevet skiftet til glatte.

HVOR KAN JEG FINDE HJÆLP?

  • Hvis du har mistanke om, at du kan være ramt af BIA-ALCL, kan du kontakte din kirurg eller den klinik, som tidligere udførte din brystforstørrelse. De kan undersøge dig og lave en henvisning videre i systemet, hvis det viser sig nødvendigt. De fleste klinikker har ultralyd på stedet og kan se, om der f.eks. er væske omkring implantatet.
  • Du kan også selv kontakte en røntgenklinik og beskrive dine symptomer og bekymringer og få hjælp der.
  • Du kan selvfølgelig og mest naturligt også kontakte din almindelige læge, og bede dem sende en henvisning til scanning. Det vigtige er, at du søger hjælp, hvis du har mistanke om, at du har BIA-ALCL.

GODE LINKS OM BIA-ALCL

I nedenstående links finder du kilderne til informationen og de tal, som præsenteres her på siden.

Läkartidningen, svensk medicinsk tidsskrift

Link fra Läkartidningen, svensk medicinsk tidsskrift fra 2019.
Klik HER for at komme dertil.

BIA-ALCl konference 2019

BIA-ALCL konferencen i Rom, oktober 2019

Klik HER for at komme til siden!

AESTHETIC SURGERY JOURNAL

Aesthetic Surgery Journal, Volume 39, Issue Supplement_1, March 2019, Pages S3–S13.
Klik HER for at komme dertil!

Opdatering fra BIA-ALCL konferencen

En opdatering til konferencen i Rom, som fandt sted i oktober 2019, opdateringen blev offentliggjort 3/3-2020.
Klik HER for at læse den!

BIA-ALCL.com

Et godt og opdateret website med relevant information.
Klik HER for at komme dertil.

Statistik

Link til statistik på BIA-ALCL og implantattyper etc.
Klik HER for at komme dertil!

Plasticsurgery.org

Udmærket link med fakta.
Klik HER for at komme til siden!

Global Facebookgruppe

En af de største Facebook-grupper for dem, der er ramt af BIA-ALCL, men også for dem, der gerne vil vide mere. Klik HER for at komme til gruppen.

Facebookgruppe for patienter & læger

I denne gruppe er ramte kvinder medlemmer, men også kirurger verden over. De deler studier, nye fakta, men man kan også lægge spørgsmål ud og få svar. Klik HER for at komme dertil.

Q&A's på FDAs website

Spørgsmål og svar på FDA’s website. Klik HER for at komme dertil.

Hvis du har mistanke om, at du har BIA-ALCL eller har symptomer, som kunne være det, så er vores råd altid, at du søger hjælp hos passende instans! Det er vigtigt, at du kommer til de rette undersøgelser, får en udredning og behandling.