Alt du behØver vIDE om
DETOX med infrarØd SAUNA

Detox med infrarød SAUNA

– alt du behØver vIDE

Det er svært at komme uden om sved og infrarød sauna, når det handler om at detoxe. Her sammenfatter jeg det vigtigste der er at vide om IR-sauna!

FOrdelE VEd IR-SAUNA

UDRENSNING
Huden er en af vores vigtigste såkaldte “detox pathways”, dvs. kanaler ud af kroppen. Når vi sveder, åbner vi vores porer, og vi kan skille os af med affaldsstoffer og tungmetaller. Forskning viser, at netop tungmetaller elimineres mere effektivt via sved end urin. I en IR-sauna sveder man 2-3 gr. mere end i en traditionel sauna! Et tip er at tage et bind (f.eks. aktivt kul) lige inden saunaen for ekstra støtte i udrensningen.

GOD FOR SMERTER I LED OG FOR LYMFESYSTEMET
IR-saunaens røde lys går langt ind under huden (4,5 cm ind i væv og led) og varmer kroppen op indefra (i stedet for udefra som i en almindelig sauna). Indre organer, muskler og led opvarmes og aktiverer cellefornyelse og stivhed og smerter lindres. Fibroser (hårdt fedtvæv) bliver blødere, hævelser mindskes og affaldsstoffer svedes ud, hvilket forbedrer dit lymfesystem.

STYRKER IMMUNFORSVARET
Kroppen bekæmper naturligt infektioner ved at øge kropstemperaturen via feber. Når man benytter IR-sauna så aktiveres immunsystemet, og kroppens temperatur øges lidt som ved feber. Det øger antallet af blodlegemer i kroppen / styrker immunforsvaret, og slår eventuelle infektioner ned (virus og bakterier tolererer varme dårligt). Mange oplever derfor, at de bliver kvikkere og får mere energi af at gå i sauna.

ØGER FORBRÆNDINGEN
Kroppens naturlige køleproces kickstartes, når man sauna, og det skaber nogle fordele for hjerte-kar systemet ligesom ved træning og kan bedst beskrives som en form for passiv træning. 30 min’s ophold i IR-sauna giver i gennemsnit en forbrænding på ca. 600 kcal.

LINDRER HUDPROBLEMER
Den øgede blodcirkulation og afgiftning via huden giver en forbedret elasticitet af bindevævet. IR-sauna kan også mindske problemer med eksem og psoriasis, virke blødgørende på arvæv og mindske cellulitis.

STRESSREDUCERENDE
Den dybe opvarmning af musklerne, hvis temperatur samtidig er meget lavere og behageligere end varmen i traditionel sauna, er meget afslappende for kroppen. Det siges også at forbedre søvnen. Afslapning i sig selv stimulerer kroppens naturlige helingsprocesser, da det parasympatiske nervesystem aktiveres (fred og ro).

HVORDAN gØr man?

Hvor længe? start med kun 5-10 min. ad gangen, og øg tiden gradvist, mens du mærker efter, hvordan du tolererer varmen. Opbyg tiden langsomt til ca. 30-60 min.

Hvor varmt? start på ca. 40-45 grader, og trap derefter  langsomt op for hvert ophold i saunaen indtil du når ca. 55-60 grader. OBS det er ikke mere effektivt, jo varmere det er. Det vigtigste er, at det er tilpas varmt for netop dig, og at sveden begynder at drive.

Hvor ofte? det mest ideelle er at gå i sauna 2-3 gange om ugen, men de, som f.eks. har deres egen sauna hjemme, de benytter den hver dag, når først de er vænnet til det.

Hvad skal man MERE VIDE?


SVÆRT AT SVEDE I BEGYNDELSEN

Mange af os kan have svært ved at svede, hvilket er almindeligt, når kroppens afgiftning fungerer dårlig. Det er dog muligt at øve sig. Jo mere du går i sauna, desto bedre bliver du til at svede.

KraftfulDt

Infrarød sauna er ret kraftfuld. Det er derfor meget vigtigt at starte med mindre besøg og øge tiden forsigtigt, så du kan mærke efter, hvorvidt du tolererer det. Bemærk også gerne hvordan du har det dagen efter. Bliver du ekstra træt og får hovedpine, kan det være nødvendigt at gå langsommere frem.

VÆSKEBALANCEN

Når man sveder så meget, kommer kroppens væskebalance let ud af kurs, og det er derfor vigtigt at fylde op med elektrolytter (kalium, natrium, magnesium osv.). Man kan købe færdigt pulver på f.eks. Bulk.com, eller man kan blande sit eget (f.eks. vand og havsalt), eller man kan drikke kokosvand og spise vandmelon. Det er en god idé at tage ekstra tilskud af vitaminer og mineraler, hvis man ofte benytter sauna.

Dyrt & SVÆRt at FINDE

Det er dyrt at købe sin egen IR-sauna, og det kan være svært at finde steder at gå i sauna, særligt hvis man bor i mindre byer. Et tip er at tjekke skønhedssaloner og spa saloner, som er begyndt at tilbyde dette. OBS lad dig ikke lokke af tanken om at købe en billig bærbar IR-sauna, de er fremstillet af giftig plast og kemikalier, som du ikke vil have ind i din krop! Benyt helst en sauna fremstillet af træ (gerne cedertræ eller Hemlock nåletræ) af et godt mærke. Vil man investere i sin egen sauna, som jeg har gjort, anbefaler jeg det svenske mærke Luxway, eller det populære amerikanske mærke Clearlight.

HVEM BØR IKKE GÅ I SAUNA?

  • Personer med implantater. Generelle anbefalinger fra plastikkirurger osv. er, at det er ok at gå i sauna med implantater, fordi silikone ikke smelter før ved 200 grader. Men vi “BII’ere” ved bedre, nemlig at øget varme giver øget såkaldt gel bleed. Dvs et sauna besøg kan forværre dine symptomer betydeligt.
  • Nyopererede. Vent mindst 2 måneder efter explant, inden du begynder.
  • De med amalgam fyldninger. Varme bevirker, at der kan dannes kviksølvdampe, hvilket du kan blive meget syg af. Det anbefales at amalgamsanere hos en erfaren tandlæge før du begynder at benytte dig af sauna.
  • Gravide
  • De med en form for akut igangværende infektion i tand, led eller hud.

Skrevet af Madeleine, oversat af Pernille