VED du om
DinE nYRER RENSER GODT NOK?

FUNGERER dinE nYRER OPTIMALT?

HVAD GØR NYRERNE, OG HVORFOR ER DE SÅ VIGTIGE?

Nyrernes vigtigste opgave er at danne urin og skille sig af med kroppens affaldsstoffer. Det er gennem nyrerne, via lymfesystemet, at slagger, toksiner og overflødig væske filtreres ud af kroppen. Også stoffer som medicin udskilles via urinen.

Det er altså nyrerne, der skal have alle vores affaldsstoffer ud af kroppen. Hvis de ikke fungerer optimalt (hvilket de flestes nyrer desværre ikke gør), så vil meget skidt ryge tilbage i kroppen igen. Nyrefiltrering er nøglen til et velfungerende lymfesystem. Det spiller ingen rolle, hvor dygtig man er til at lave egen massage eller gå til lymfemassage, hvis alt slaggen, du sætter i omløb, ikke kan renses ud af kroppen. Så kan du endda få det værre end før.

Affaldsstoffer kan også udskilles gennem huden, så når lymfesystem, lever og nyrer er overbelastede, er det almindeligt, at man f.eks. får hududslæt, eksem, akne, rosacea, kløe osv. Så det er utrolig vigtigt, at nyrerne filtrerer optimalt!

FORUDSÆTNING FOR GOD FILTRERING

For at vi kan afgifte bedst muligt, skal vi aktivere vores parasympatiske nervesystem, dvs. vores “Rest and Digest”, vores ”Cleanse and Heal”. Når vi slapper af og slipper tanken om og oplevelsen af at “slås med tigre” (vores ”Fight and Flight” mode), kan kroppen fokusere på at afgifte og slippe det, som ikke skal være der.

Dette er én af de absolut vigtigste faktorer for, at vores nyrer kan filtrere ordentligt (læs også længere nede hvad der yderligere kan støtte en god nyrefunktion). Hvis man har svage binyrer, som f.eks. kan opstå af længerevarende stress og udmattelse, så udrenser nyrerne dårligere. Binyrerne, del af vores endokrine system, sidder oven på vores nyrer, og fungerer lidt som tænd/sluk-knapper for nyrernes arbejdsstyrke. Hvis vi er udmattede af stress, sygdom eller giftstoffer, bliver vores binyrer trætte, og hvis de er det, så vil vores nyrer ikke kunne udrense giftstoffer optimalt og de vil gå i gencirkulation i kroppen til stor belastning for lymfesystem og lever.

Hvordan kan man se, om nyrerne udrenser optimalt?

TØrfastE

Du skal tørfaste i mindst 12 timer, dvs. spis eller drik ikke noget fra f.eks. kl. 20 om aftenen til mindst kl. 8 om morgenen.

Tjek din urin

Tis i et glas om morgenen, og undersøg urinen. Lad det stå et øjeblik og evt. synke til bunds. Hvordan ser det ud? Har det “ophobninger” og er lidt uklart og med hvide ”skyer”, så filtrerer de godt. Er det helt klart som æblejuice, så filtrerer nyrerne ikke godt.

Her er en rigtig god video om nyrefiltrering:

 

 

HVORDAN KAN JEG HJÆLPE MINE NYRER MED AT UDRENSE?

Hvis dine nyrer ikke fungerer optimalt, så er der heldigvis meget, du kan gøre for at støtte dem. Det er dog vigtigt at gøre det i den rigtige rækkefølge. Herunder er nogle punkter, der skal være på plads før man går videre.

VaND

Drik meget vand (mindst 2,5 l/dag) tilsæt gerne friskpresset citron. Drik evt. også sellerijuice og urteteer.

Mindsk Stress i dit liv

Du skal være rolig og i mental balance, inden du går dybere med udrensning. “Glade” binyrer er en forudsætning for en krop i balance. Så find roen gennem meditation, yoga, power naps, en gåtur i naturen, rigelig søvn og en evt.bearbejdning af emotionelle traumer.

SPIS FRUGT

Spis meget frugt – vær ikke nærig med det. Og allerhelst økologisk frugt, så du går udenom de sprøjtegifte som ofte findes på konventionelt dyrket frugt. De bedste frugter er vindruer, vandmelon og de syrlige frugter som citron, lime, appelsin, grapefrugt, ananas, jordbær, kiwi, mandariner og friske tranebær.

Stimuler nYRERNE

Stimuler nyrerne med ricinusolie. Massér forsigtigt olien ind i den nederste del af ryggen, hvor nyrerne sidder, og benyt evt. også en varmepude på området et øjeblik. Olien kan også forsigtigt masseres på mave og leverområde.

StØTTE

Hvis nyrerne trods alle øvre forslag stadig ikke fungerer optimalt, så kan du forsøge dig med urtetilskud og/eller parasit behandlinger. Her anbefales det dog at konsultere en erfaren behandler, evt. en naturopath, ernæringsterapeut eller detox-specialist.

EGEN PLEJE

Forsøg dig også gerne med lymfedrænage. Du kan finde nogle videoer under menupunktet “Øvelser”. Lymfesystem, lever og nyrer interagerer under hele processen.

Fandt du dette informativt og spændende? Jeg foretog selv urintesten og mine nyrer filtrerede IKKE godt. Men siden jeg begyndte at arbejde med ovenstående punkter og tog nogle urtetilskud, begyndt jeg at få det meget bedre!

Jeg håber, at disse råd også vil hjælpe dig.

Skrevet af Madeleine. Oversat af Pernille